MPI offentliggør data som viser, at firmaet kan hjælpe med at finde de patienter, der har størst sandsynlighed for gavn af behandling med fulvestrant



  • MPI har igen succes med den bredt anvendelige Drug Response Predictor (DRP) til kræftmedicin dvs. forudsigelse af effekt af et givent kræftlægemiddel
  • MPI’s DRP skaber klinisk relevante gensignaturer – også kaldet biomarkører – og er et muligt effektivt værktøj til udvikling af kræftlægemidler

Hørsholm; 5 februar 2014 – Medical Prognosis Institute A/S (MPI) offentliggør data i PLOS ONE som viser, at en mRNA-signatur fra en kræfttumor, udviklet via MPI’s Drug Response Predictor (DRP), kan være et gavnligt værktøj til at identificere de patienter med tumorer, der har størst sandsynlighed for at have gavn af behandling med fulvestrant. PLOS ONE er et internationalt, peer-reviewed, open-access, online tidsskrift. Resultaterne kan findes under overskriften: “Development and validation of a gene expression score that predicts response to fulvestrant in breast cancer patients.”

Resumé

Ikke alle cancerpatienter har gavn af kræftmedicin. Offentliggørelsen i PLOS ONE viser, at det er muligt, ved hjælp af MPI’s DRP, at skabe en gensignatur, der kan hjælpe med at identificere de brystkræftpatienter, der kan have gavn af behandling før operation, med stoffet fulvestrant. Metoden til forudsigelse er baseret på observationer af forskelle i genekspression mellem kræftceller, der henholdsvis er følsomme og resistente overfor fulvestrant. Den differentielle genekspressionssignatur blev herefter appliceret tumorvæv fra en lille gruppe patienter med brystkræft, der deltog i et klinisk forsøg med behandling af patienter -før operation- med fulvestrant. Yderligere retrospektiv testning af denne gensignatur vil være nødvendig, i en større gruppe patienter diagnosticeret med tidlig brystkræft, for at få større forståelse af sikkerheden i forudsigelsen om patienten med større sandsynlighed vil have gavn af fulvestrant. Målet er at udvikle gensignaturen til diagnostik som kan medvirke til identifikation af patienter, der vil have gavn af behandling med fulvestrant.

Artiklen kan findes ved at følge: http://dx.plos.org/10.1371/journal.pone.0087415

 “De foreløbige data offentliggjort i PLOS ONE med fulvestrant indikerer at MPI’s DRP kan anvendes som et stærkt værktøj ved udvikling af kræftmedicin til at skabe biomarkører, der kan medvirke til at forudsige effekt,” udtaler CEO Peter Buhl Jensen.

“DRP er et lukket system, som kan anvendes i udviklingsprocessen til identifikation af relevante kræftsygdomme og til at identificere hvilke individuelle patienter der med størst sandsynlighed vil have gavn af en given kræftbehandling. MPI’s DRP kan anvendes til et stort antal af de mange kræftlægemidler og kræftsygdomme, hvor der ikke er biomarkører. Den kan supplere og tilføre klinisk relevant information til kræftlæger, når de skal vælge den bedst egnede behandling for patienten.

 Kort om det kliniske studie med fulvestrant

Studiet NEWEST (Neoadjuvant Endocrine Therapy for Women with Estrogen-Sensitive Tumors; 9238IL/0065) var et randomiseret, open lable, multicenter fase 2 forsøg der involverede kvinder der var efter menopausen med ny-diagnosticerede østrogenreceptor positive, lokalt avanceret bryskkræft der ikke tidligere havde modtaget behandling for deres brystkræft (NCT0093002). De inkluderede patienter blev randomiserede 1:1 og modtog enten fulvestrant 500 mg eller 250 mg i 16 uger forudgået af operation. Målet (endpoints) var respons i følge af RECIST kriterierne. 42 patienters væv var tilgængeligt og kvalificerede til anvendelse til analysen til at forudsige respons.

 OM DRP

MPI’s førende produkt DRP (Drug Response Predictor) til forudsigelse af kræftmedicins effekt er et redskab, der er udviklet fra gen-signaturer, fra patienters kræftvæv som kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen med et givet kræftlægemiddel. DRP-metoden har været afprøvet i 24 kliniske forsøg hvoraf de 20 viste at DRP-metoden kunne forudsige hvilke patienter der havde effekt af behandlingen. DRP er også blevet eksternet valideret hvilket er publiceret i samarbejde med ledende statistikere på MD Anderson Cancer Centre i USA.

DRP-metoden kan også anvendes til at udvikle Kliniske Udviklingsplaner i.e. til at vælge hvilke indikationer der er relevante for et givent kræftlægemiddel. Endvidere- og i tillæg til dette kan individuelle patienters gen-mønstre analyseres som en del af screeningsproceduren for et klinisk forsøg for at sikre inklusion af patienter, der har høj sandsynlighed for at respondere på kræftlægemidlet. DRP-metoden kan anvendes til alle kræfttyper og er patenteret til mere end 60 kræftlægemidler i USA 2013.

For yderligere information kontakt venligst
Peter Buhl Jensen, CEO
e-mail: pbj@medical-prognosis.com
Mobil: +45 21 60 89 22


Certified Advisor: Carsten Yde Hemme, PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

Sign up for press releases and receive relevant information about Oncology Venture A/S